Mit udstyr
Mit udstyr er intet fancy. Jeg er ikke professionel og har baseret mine køb på pris, anbefalinger og tests. Envidere har jeg et par venner som er fotogeeks og deres anbefalinger har jeg vejet tungt.
Fra starten har jeg lagt et budget. Det kan jeg varmt anbefale. Fordelen er at dine udgifter ikke løber løbsk (tro mig! Det er muligt i den her verden). Jeg ville f.eks. gerne have haft en Canon EOS 7D. Derudover ønskede jeg mig et objektiv med en forholdsvis stor zoom. Eksempelvis en 70-300mm. Til dette skulle jeg også have en tripod, en ND8 gråfilter, en 16Gb sd-kort samt en taske.
Hvis valget var en EOS 7D ville det hurtig have rendt op i Kr. 20.000,-. Og er man som nybegynder virkelig interesseret i at bruge så mange penge til noget som man slet ikke ved bliver ens hobby i mange år fremover? Og gør kameraet virkelig så stor en forskel? Det tror jeg ikke på. Jeg tror mere på at din viden og erfaring er hvad der gør dine billeder gode. Mit budget var på max. Kr. 10.000,- og jeg insisterede på der inkluderet i budgettet var plads til en 70-300mm.
Så jeg endte med at købe en Canon EOS 500D kit 18-55IS. Den har fået kanon anbefalinger og kan det som man har brug for. Ja den kan faktisk langt mere
. Inkluderet var en 18-55mm linse som er rigtig god.
Prisen var Kr. 5.025,-
Herefter gik jeg på jagt efter en zoom-basse. Igen læste jeg meget på nettet og kom frem til flg. produkt: Canon EF 70-300mm f/4-5.6 IS USM. Jeg kunne sikkert have gjort et bedre køb ved at kigge efter Sigma eller Tamron som er gode billige mærker. , og f2.8 villede da osse have været luksus. Men mange skrev godt om dette produkt og derfor valgte jeg denne.
Prisen var Kr. 3.945,-
Yihaa! Jeg havde en tusse tilbage til de andre ting på ønskesedlen. Jeg var til nogle møder i København. Bagefter kørte jeg en smut ud til Fields. I Fields har de Electric City(tror jeg nok det hedder) samt Bingo-Foto. Ved at shoppe i de 2 butikker lykkedes det mig at finde resten på min ønskeseddel. Tripod stativet blev en Hama Star 61 til Kr. 345,-. Jeg ved godt at alle siger at man skal købe noget ordentligt. Mange anbefaler varmt Manfrotto og gerne til en 1.000,- eller derover så man ved at det man får er godt. Men det havde jeg ikke gysser til. Og jeg er faktisk monster-glad for mit billige Hama Star 61 stativ. Jeg købte også et Hoya ND8 filter samt en billig taske af ukendt navn.
Alt i alt havde jeg fået det jeg ville og jeg havde holdt mig indenfor budgettet.
Et kort resumé:
- Kamera: Canon EOS 500D kit 18-55IS, Kr. 5.025,-
- Obejktiv: Canon EF 70-300mm f/4-5.6 IS USM, Kr. 3.945,-
- Stativ: Hama Star 61, Kr. 345,-
- Grå-filter: Hoya ND8, Kr. 299,-
- Taske: Ukendt taske. Ikke noget at prale af
, Kr. 399,- - Ialt: Kr. 10.013,-
Okay! Indrømmet. Budgettet holdt ikke helt. Den røg over med 13 Kroner. Men alt taget i betragtning er det vel accepteret…
Efterfølgende ekstra køb.
Jeg har efterfølgende købt én ekstra lille tingest. En Canon RC-1 Fjernbetjening. Prisen var Kr. 199,-. Jeg fandt hurtigt ud af at ved brug af stativ var det en klar fordel at kunne bruge udløseren uden at skulle røre (og dermed bevæge) kameraet. Og til den nette sum af 199 Kroner mente jeg det var investeringen værd… Canon’s egen varebeskrivelse:
“Original Canon fjernudløser der aktiverer udløseren på 5 meters afstand. Lukkeren kan udløses øjeblikkeligt eller med 2 sekunders forsinkelse.”




