Var til min nieces konfirmation for en måneds tid siden. Og selvfølgelig havde jeg taget kameraet med og min elskede California Sunbounce Sun Mover. Jeg vidste godt jeg skulle tage nogle billeder på stranden, men jeg havde regnet med vejret ville tegne sig fra den gode side og jeg havde regnet med masser af lys. Meeeen! Sådan går det ikke altid. For at få den ønskede baggrund måtte jeg stille mig således at jeg ikke fik det lys jeg ønskede mig og min Sun-Mover var simpelthen for lille til at kunne give mig det ønskede lys.
Men, jeg synes nu slutresultatet blev ret godt. Jeg forsøger at blande traditionel konfirmations-fotografering med nye idéer. Det kan godt være svært uden mine kære SB-800 i tasken.
Vurdér selv og kom gerne med kritik eller ros
.










Janni er uden tvivl Brund’s smukkest konfirmand. Kan man høre jeg er i familie med hende og at jeg holder utrolig meget af hende?
.
Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at tage nogle billeder af Janni til hendes fest. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg fik dog ikke at vide at jeg kun havde 20 minutter…
Så jeg gik mig en tur rundt om huset, hvor hun bor. Jeg fandt en genial baggrund og lyset var perfekt. Men desværre var der fyldt med europaller og andet rod, hvilket gjorde det umuligt at tage billeder dér. Eneste mulighed var i haven, midt om dagen hvor solen er rigtig trals og kaster lange skygger i bl.a. øjnene. Derudover blæste der en “brum kuling” mod vest, hvilket jeg måtte gøre til min fordel. Men det som irriterer mig mest er at jeg havde meget begrænset tid, hvilket resulterede i at der på billederne kan ses en skygge ved øjnene.
Men hvad gør det når man nu har fat i så fotogen en pige som Janni?!? Med mine 2 reflektorer(BigMutha og Sun-Mover) samt et par stærke hjælpere gik vi igang med shootet. Hvor ville jeg ønske jeg havde haft en California Sun-Swatter som ligger allerøverst på min ønskeliste. Det ville have gjort en verden til forskel.
Men! Man må nøjes med det man har og solen opfører sig nu en gang som solen gør…
Janni er selv glad for resultatet og det er for mig det vigtigste.
Hér et udpluk af de ialt 30 leverede billeder…





Et lille fedt Lightroom tip til at få øjnene til rigtig at poppe ud og blive endnu skarpere.
1. Skru godt op for Brightness. Gerne 90%
2. Skru godt op for Blacks. Kig på øjnene samt dit histogram.
3. Justér med Recovery og lidt Fill Light.
4. Skru ned for Saturation og giv lige Orange et lille pift opad.
Det virker 75% af gangene ved portrætfotos…
Min niece Julie skulle konfirmeres. Sidst de besøgte os havde hun hendes 2. dags tøj med som hun stolt viste frem. Jeg foreslog at vi tog nogle billeder i vores have af hende med 2. dags tøjet på. Den var hun med på… Nu skulle min nye Sun-Mover rigtig komme på prøve…





Canonrumors gør det igen. Rygter om en ny 5D mark III!
Selvom mit budget aldrig har været i nærheden af en Canon eos 5D Mark II, har jeg altid næret en stor lyst til at eje den. For mig er det toppen af cremen af hvad Canon kan præstere, og den er som skabt til de former for fotografering jeg gerne vil beskæftige mig med. Mine idoler (de som ikke lige sværger til Nikon) bruger også alle 5D mII. Så jeg er ganske sikker på at det er kameraet at eje.
Selvom den ikke lige bliver min i en rum tid, har jeg brugt mange timer på at studere den, læse hvad andre mener, hvordan andre bruger den og følger selvfølgelig med i de opdateringer Canon smider ud fra tid til anden. Jeg har osse brugt en del fornøjelige timer på at gætte mig frem til hvornår en Mark III kommer på markedet. Specielt efter de sendte 7D på markedet. 7D tændte mig for vildt. Også i forhold til 5D. Der er jo nogle helt tydelige forskelle, hvor 7D vinder over 5D. Specielt på hardwaresiden. Mit gæt har (og er stadig) at Canon har tænkt sig at bruge alle de fede features fra 7D som grundstammen i hvad der vil være at finde i den kommende 5D mark III. Selvfølgelig vil der være ting som er klart bedre, men grundelementerne i 7D såsom søgefelter, hardware osv. dem vil vi helt sikkert se i 5D mIII. Måske ikke helt magen til, men meget meget tæt på.
Og nu læser jeg så på et af mine favoritsites canonrumors.com at Canon har fremskyndt planerne om at sende en Mark III på markedet. Det lyder, i mine ører, meget rigtigt. Der er nok en del Mark II ejere som vil ryste i bukserne og det forstår jeg egentlig godt. De skal ud og investere. Og er der ikke noget med at Canon har haft en 3-year-cycle-plan med 5D?
Anywayz! For mig er det godt nyt. Jeg kan begynde at spare op til et spritnyt kamera i den serie jeg gerne vil have. Men dårligt nyt for Mark II ejere da de (i længden) nok ikke vil holde fast i Mark II modellen. Og forståeligt nok. Vi vil jo alle gerne have den nyeste teknologi og fede features. Jeg selv har da osse kigget misundeligt på specs’ene på 7D modellen og ønsket mig dem på en 5D mark III.
Men læs selv artiklen på canonrumors.com og husk også at kigge på kommentarerne. Der er nogle rigtig gode imellem
NEWSFLASH 4. Februar 2010:
Canon har selv indkaldt til pressekonference den 8. Februar 2010. Læse mere på canonrumors.com
canonrumors.com skriver at der kommer en ny Canon eos model i næste uge. En ny Rebel, hvilket vil sige en erstatning for den nuværende eos 500D model. Se det er jo store nyheder! Ihvertfald for mig
Det betyder jo at mit kamera mister en smule i brugtværdi og at jeg vil få en ubærlig lyst til at investere i nyt kamera. Dog bliver det nok ikke denne T2i, men derimod en 5D mark II eller 7D.
Anywayz, synes jeg det lyder spændende.
Spec’sene skulle være flg.:
- New LCD (Even Higher Resolution)
- Selectable FPS (Video) Wuhuu!
- New build quality and shape for a Rebel
- No articulating screen
- New battery LP-E8
- New battery grip
Nu må vi se… canonrumors.com plejer at ramme rimelig godt i deres påstande omkring nyheder fra Canon. Eller ville de nok ikke have sin plads på nettet
.
Update! Engadget skriver også om denne nyhed. Mens CR påstår at der ikke kommer flip-skærm på, påstår engadget altså at der kommer en flip-skærm på. Hvem ved?
Canon har (osse) en channel på youtube. Det er ikke altsammen der er lige godt. En pose blandede bolsjer kan man vel sige. De mangler, synes jeg, at være mere målrettet med eventuelt flere channels. Tjek kanalen her: http://bit.ly/9igpMw
Canon eos 500D har da mangler. Ingen tvivl om det. Men det er ikke mange. Og er du nystartet eller har fotografi som hobby, ja så kommer du altså meget meget langt med 500D. Selvfølgelig vil jeg da gerne have en 7D, eller en 5D mark II. Men så længe jeg har fotografi på hobby-niveau, så ser jeg ingen grund til at investere i de noget dyrere kameraer.
Jeg eksperimenterer en del med video for tiden. 500D er også rigtig god til dette. Hvis du søger på google, youtube eller vimeo finder du en masse videoer som er skudt med en 500D. Og, ihvertfald for mig, er det slående at kvaliteten er så høj. Det eneste store minus er at man ikke kan bruge en ekstern mikrofon. Man må nøjes med 500D’s indbyggede mikrofon, som ikke lige er af højeste kvalitet. Derudover kan man høre hver gang man fokuserer. Grimt grimt og atter grimt! Jeg arbejder pt. på et hack til dette. Det skulle ikke være så svært. Det sjove er at de fleste 500D ejere er enige med mig og laaaaangt de fleste videoer, man finder på nettet, har da også erstattet den orginale lyd med musik.
Men! det er stadig et rigtig fedt kamera at skyde video med, og kigger man på prisen får man utrolig meget for pengene.
Hér en video jeg fandt på Vimeo. Tjek den ud, lad dig inspirere, og kom så igang med at skyde noget video…